Hovedgreb
Forslaget bevarer og disponerer, med relativt få indgreb og med stor omtanke, den eksisterende teglbygning til fælleshus, samt tilføjer en ny velproportioneret Helsingør-byggeskik-inspireret randbebyggelse af slanke sammenhængende saddeltagshuse i to etager, der rummer samtlige værelsesenheder.
Hovedgrebet er både klart, velfunderet og velargumenteret og forbinder på smuk vis slægtskabet med bykernens tætlav skala med de brugs- og oplevelsesmæssige kvaliteter i et skolehjem. Hertil kommer den miljømæssige bæredygtighed, som indtænkes med en bred vifte af tiltag fra bygningsgeometri til materialeteknologi. Fælleshuset og værelseslængen spændes ud i matriklens kontur, og danner en intim indre gårdhave.
Fordelingsgangene til værelserne på henholdsvis stueplan og 1. sal vender ud mod gårdhaven, der således bliver et levende centrum og omdrejningspunkt for bevægelsen mellem de private værelser og fælleshuset. I stueetagen har værelserne adgang direkte til det fri med en ”klostergang” som rumlig overgang mellem det private og gårdhaven. Fordelingsgangen på 1. sal er en opvarmet zone, der med en siddeplint i hele konturen mod gårdhaven indbyder til uformelt ophold.
Forbindelsen mellem den indre gårdhave og den omgivende by sker ad en portgennemgang og tre
mindre passager med aflåselige porte. Forslaget definerer i sit hovedgreb en tydelig og stedsspecifik overgang mellem livet i skolehjemmets indre og den omgivende by, der i bygningskompleksets periferi og med tanke på blandt andet lys- og støjforhold antager fire forskellige rumlige typologier – ”gaden”, ”smøgen”, ”ankomsten” og ”byrummet”.
Forslaget demonstrerer således et meget overbevisende hovedgreb, der på en enkel måde iscenesætter samspillet mellem gammelt og nyt, mellem skolehjem og by, og mellem fællesskab og privathed.
Arkitektur og funktionalitet
Forslagets arkitektur funderes i en nøjsom, respektfuld og velovervejet forvaltning af den eksisterende teglbygning i kombination med en karakterfuld saddeltags-randbebyggelse – en ny og alligevel velkendt bygningstypologi, der udspringer af en grundig læsning af Helsingørs egenart med hensyn til skala, tektonik, bygningsvolumener og mellemrum. Det umiddelbart kontrastfulde møde mellem de to bygningstypologier favnes via et sikkert og fint orkestreret samspil i etagehøjder, vinduesrytmer, materialitet, homogen farvesætning mv. Karakterforskellene mellem de to bygningstypologier træder alligevel frem, idet saddeltagsbygningens slanke og letaflæselige bygningskrop med sin markante fremtrukne ”bindingsværk”-konstruktion og fremskudte gavlpartier mod de omgivende byrum vibrerer let mellem tradition og fornyelse, op imod den eksisterende teglbygnings tunge korpus, tagform og relativt intakte indre hovedstruktur, der synes yderligere fremkaldt med de enkle, men effektfulde transformative indgreb: Den ”rå” udskæring af et etagedæk, hvorved der etableres rumlig kontakt mellem etagerne, samt en åbning til kip og nu blottede træspær.
Den transformerede teglbygning vil danne en uhøjtidelig og robust ramme om livet i fælleshuset,
der vil fungere godt som det sociale fællesrum ved både ”fulde huse” og med intimitet i situationer
med få tilstedeværende elever. Vaskeriet på 1. sal i sammenhæng med hyggerum og en sydvendt balkon,
er et forfriskende bud på en både praktisk og fællesskabsfremmende foranstaltning. Tilbygningen er veldisponeret med kompakte og godt indrettede værelser. Fordelingsgangenes udformning som en rundgang – hvor man selv kan vælge vejen til og fra fælleshuset, og hvor der er rum til ophold og god visuel kontakt på tværs og til gårdhaven – er en stærk disponering, der vil fremme det sociale liv i skolehjemmet.
der vil fungere godt som det sociale fællesrum ved både ”fulde huse” og med intimitet i situationer
med få tilstedeværende elever. Vaskeriet på 1. sal i sammenhæng med hyggerum og en sydvendt balkon,
er et forfriskende bud på en både praktisk og fællesskabsfremmende foranstaltning. Tilbygningen er veldisponeret med kompakte og godt indrettede værelser. Fordelingsgangenes udformning som en rundgang – hvor man selv kan vælge vejen til og fra fælleshuset, og hvor der er rum til ophold og god visuel kontakt på tværs og til gårdhaven – er en stærk disponering, der vil fremme det sociale liv i skolehjemmet.
Forslaget udmærker sig således i særdeleshed ved en gedigen, stedbunden og indlevet arkitektur, som kombinerer en høj funktionalitet og kvalitet, som svarer på både elevernes og byens behov.
Landskab og uderum
Forslaget indtager frejdigt sin plads i det fragmenterede nære bymiljø. Det skærmer mod støj med sin bygningskrop, og samtidig beriger byrummet ved de karakteristiske saddeltags-gavlmotiver og de forskellige udemiljøer og byrum, der defineres af bygningskroppenes knæk, forarealernes bestykning, portgennemgange langs byggefeltet og
grundens periferi.
grundens periferi.
”Byrummets” indretning og status som åben passage er mindre overbevisende. Til gengæld fremstår gårdhaven som et overbevisende, stemningsfuldt og centralt mødested og fordelingsrum – ”klostergangens”
søjler er her et vigtigt element, der sikrer en overgangszone mellem det intime fælles uderum og værelsesindgangene i stueplan. Gårdhavens solitære træ understøtter rummets karakter. Disponeringen af gårdhaven og det samlede bygningskompleks omkring et hævet niveau har flere fordele – det sikrer niveaufri og ligeværdig adgang mellem faciliteterne i stueplan, og løfter samtidig skolehjemmet lidt fra gadeniveau og direkte indblik.
søjler er her et vigtigt element, der sikrer en overgangszone mellem det intime fælles uderum og værelsesindgangene i stueplan. Gårdhavens solitære træ understøtter rummets karakter. Disponeringen af gårdhaven og det samlede bygningskompleks omkring et hævet niveau har flere fordele – det sikrer niveaufri og ligeværdig adgang mellem faciliteterne i stueplan, og løfter samtidig skolehjemmet lidt fra gadeniveau og direkte indblik.
Med tydelig skalaforståelse og fint afbalanceret formgivning af bygningskroppene – uderummenes ”vægge”, og med omtanke for solorientering og ved disponering af beplantning, belægninger og udeinventar anviser forslaget et særdeles robust og stemningsfuldt bud på skolehjemmets uderum i samspil med byens ditto.
Integration i bymiljøet
Forslaget mimer det historiske bebyggelsesprincip, hvor disponeringen er forfinet og robust på samme tid. Dette er forslagets styrke med mulighed for en eventuel efterfølgende bearbejdet variation af facader inden for et arkitektonisk og funktionelt hierarki.
Der opstår flere gode og nære byrum, idet bebyggelsen møder byen fra alle sider. Byrum mod syd kan dog ikke indrettes til ophold grundet grænseværdier for støj, hvilket skal bearbejdes. Det bemærkes også, at affaldsløsninger ikke med sikkerhed kan placeres her. I forslaget bearbejdes mødet mellem privat og semiprivat/offentlige rum med et par trins højdeforskel, der markerer en tydelig overgang.
Skolehjemmet og det omgivende bymiljø er forbundet med flere velplacerede portindgange, som giver adgang fra de naturlige ankomstpunkter og samtidig er fint integreret i bygningskomplekset. Cykelparkering i kælder giver mulighed for sikker cykelopbevaring og større frihed for disponering af arealer i terræn. Cykelparkering på terræn er placeret som et stort sammenhængende skur, hvis udtryk med fordel kan bearbejdes i forhold til sigtelinjerne i gårdrummet mod det tidligere hospital. Samlet set er integrationen til det omkringliggende bymiljø god, men cykel- og affaldsskure samt byrummet mod syd skal tilpasses.
Bæredygtighed
Forslaget demonstrerer en ambitiøs, helhedsorienteret og meget overbevisende tilgang til bæredygtighed
med sociale kvaliteter og ikke mindst en solid og dyb forståelse af, hvordan materialevalg, konstruktive løsninger og byggeteknik kan påvirke og reducere klimaaftrykket.
med sociale kvaliteter og ikke mindst en solid og dyb forståelse af, hvordan materialevalg, konstruktive løsninger og byggeteknik kan påvirke og reducere klimaaftrykket.
Cirkularitet, ressourceforbrug og klimaaftryk: Forslaget bygger videre på den eksisterende teglbygnings kvaliteter og transformerer den med enkle, præcise greb. Bevaring af eksempelvis eksisterende vinduer – opgraderet med forsatsruder – kombineret med genbrug af nedtagne tegl viser en konkret strategi for at reducere det indlejrede CO₂- aftryk. Nybyggeri udføres i træ og CO₂-reduceret beton (FutureCEM), og der foreslås anvendt biogene materialer, hvilket yderligere understøtter ambitionen om lavt klimaaftryk. Konstruktionen er optimeret med korte spænd og slanke elementer for lavt materialeforbrug, og det bærende system muliggør fremtidig fleksibilitet – en kærkommen opmærksomhed i en fremtidssikret løsning.
Der er anvendt indledende LCA til at informere designvalg og identificere reduktionspotentialer i for eksempel terrændæk og facade, og forståelsen af LCA som fortløbende styringsværktøj vurderes overbevisende.
Sundhed og velvære: Den høje befæstelsesgrad og det relativt store fodaftryk efterlader begrænset plads til grønne
opholdsarealer, hvilket påvirker biodiversiteten.
opholdsarealer, hvilket påvirker biodiversiteten.
Fællesskab og delte faciliteter: Til gengæld udmærker forslaget sig stærkt på sociale parametre. Grebet “alle veje fører til fællesskabet” er overbevisende og understøttes arkitektonisk gennem det dobbelthøje fællesrum og varierende volumener, som skaber fleksible rammer for fællesskab og uformelle møder. Ligesom ”klostergangen” i stueplan og fordelingsgangen på 1. sal fungerer som overbevisende sociale bindeled.
